Vi har hørt udtrykkene boomere, generation X og generation Y, og nu gælder det så generation Z! Enhver ny generation er tilbøjelig til at efterlade den forrige i forbløffelse. Hvad kendetegner denne generation, og hvordan vil disse unge opføre sig på arbejdsmarkedet? Hvilke mål har de, og hvad motiverer dem? Forskellen på disse generationer er heldigvis ikke nær så stor, som man skulle tro, men til gengæld er der nogle afgørende aspekter, der bevirker, at man skal have en anden tilgang til denne generation.
Hvad kendetegner de unge fra generation Z?
Generation Z, også kaldet ”zoomerne”, en betegnelse for de børn og unge, der er født mellem 1997 og 2012, og som er vokset op i det digitale samfund og er vant til at være online. De er vant til at have fuld adgang til alle oplysninger på alle tidspunkter af døgnet. De er konstant i kontakt med andre, uanset hvor i verden, de befinder sig. Det betyder, at de er nysgerrige og kritisk indstillede. Denne overflod af digitale stimuli kan til gengæld føre til utålmodighed og koncentrationsbesvær.
I det store og hele er denne generation af unge både selvstændigt tænkende og fulde af selvtillid. Internettets mange muligheder for digital læring giver dem rig mulighed for at tilegne sig et hav af viden på egen hånd. Da mange af disse unge er udstyret med en følsom og kreativ tilgang til tingene, er der mange, der har et ønske om at etablere egen virksomhed. Derfor er det heller ikke en generation, der kan byde på den største loyalitet over for arbejdspladsen, eller som vil binde sig til det samme job i flere årtier. Denne generation af unge er uafhængige og selvstændigt tænkende, og deres tillid til virksomhederne er minimal.
Nu, da vi har hørt lidt om generation Z, vil vi give dig en lille opskrift, der består af seks punkter, der kan hjælpe dig med at tiltrække og fastholde disse nye profiler på arbejdsmarkedet.
1. Brug de mange digitale værktøjer
Det første og allervigtigste punkt er, at du aktivt skal bruge de mange digitale værktøjer. Denne generation bruger nemlig i stor stil deres mobiltelefon til at holde kontakt med omverdenen gennem digitale kanaler, såsom sociale netværk og apps, men bruger derimod sjældent mobiltelefonen til at foretage eller modtage opkald. Så, hvis du vil have fat i disse unge mennesker, er det vigtigt, at du kan fange dem på de digitale kanaler, de normalt bruger, uden at invadere deres privatliv.
Hvis du vil tiltrække og ansætte disse unge talenter, er det bedst at bruge en hurtig og enkel metode, nemlig en app. En af de mest populære apps blandt ”zoomerne” i Danmark er appen fra Workee. Her kan man i løbet af få minutter udvælge og frasortere kandidaterne i forhold til jobkrav og begynde at chatte med de kandidater, man har udvalgt.
2. Tiltræk de unge ved hjælp af kreativt indhold
Dette tip går hånd i hånd med det første tip om at bruge digitale værktøjer, da det kreative indhold, du skaber, skal vises digitalt. Det er alfa og omega at få produceret noget spændende indhold, f.eks. blogartikler, billeder, videoer osv., og poste det på de sociale medier. På den måde kan du få præsenteret din virksomhed på en god måde og tiltrække de nye talentfulde kandidater.
3. Sørg for at favne alle typer og personligheder
Generation Z lægger utrolig stor vægt på mangfoldighed, så arbejdspladsen skal være i stand til at respektere, værdsætte og overveje forskellige perspektiver, tilgange og individuelle behov, og i øvrigt udvise mangfoldighed i enhver henseende. Det gælder tillige, når det handler om: personlighed, etnicitet, alder, kultur, personlige handicap og seksuel orientering.
Generation Z befinder sig ikke godt i et miljø med en meget autoritær ledelsesstil. Disse unge har derimod en forventning om, at deres holdninger bliver hørt og respekteret, og de stiller desuden spørgsmålstegn ved alt, lige fra det traditionelle kønsrollemønster til den fine universitetsgrad.
4. Tilpas arbejdsforholdene efter de unges behov
En fleksibel arbejdstid, hjemmearbejde og kortere arbejdsdage er blot nogle af de tiltag, som de unge efterspørger. For generation Z er arbejdet nemlig ikke alt, og det lægger de heller ikke skjul på. De vil helst sætte deres egne rammer for arbejdslivet, og derfor er det afgørende, at din virksomhed kan tilbyde en fleksibel arbejdstid, mulighed for hjemmearbejde eller en hybrid arbejdsform, hvor man kan veksle mellem at arbejde hjemme, på kontoret eller et helt tredje sted.
5. Anerkend de unges værdier
De unge mennesker rundtomkring i verden lægger i højere grad vægt på klimaet, bæredygtighed og balancen mellem arbejdsliv og privatliv, og de går op i, at den virksomhed, de arbejder for, deler disse værdier.
En virksomhed skal fremstå troværdig, og der skal være en klar sammenhæng mellem de værdier virksomheden præsenterer på de digitale medier og dem, man ser på arbejdspladsen til hverdag. Hvis du vil vinde de unges tillid, er det derfor afgørende at vise, at din virksomhed deler disse værdier, og at der er sammenhæng mellem virksomhedens mission, handlinger og engagement, når det gælder spørgsmål om f.eks. klima og bæredygtighed.
6. Sørg for at kunne tilbyde lidt mere end bare en løncheck
De nye generationer har vist virksomhederne, at der findes flere aspekter, der kan være nøjagtig lige så værdifulde som penge.
Her taler vi naturligvis om de aspekter, der er med til at styrke medarbejderne på det personlige og følelsesmæssige plan. Det kan f.eks. være:
- Særlige goder, som giver glæde både i arbejdslivet og på det personlige plan (kurser, ekstra feriedage, sundhedsforsikring)
- En god virksomhedskultur, der er præget af respekt
- Et behageligt arbejdsmiljø
- Frihed til at kunne dele nye ideer uden at blive mødt af kritik
Det at være i stand til at tiltrække nye, unge talenter er nøglen til enhver virksomheds succes. Det gælder især på et jobmarked, der er i konstant forandring, og som i øjeblikket gennemgår en reformering. De unges omfattende og højtspecialiserede kendskab til digitale værktøjer, og deres store engagement i at tilegne sig ny viden og udvikle, gør generation Z til en af de bedste investeringer i fremtiden. Disse unge vil nemlig sætte et stort aftryk på fremtidens arbejdsmarked, og det er bestemt ikke en udvikling, din virksomhed kan tillade sig at gå glip af.
Hvis du vil holde trit med generation Z, og fremtidens arbejdsmarked, er det tid til at oprette dig på Workee.co eller downloade Workees jobapp til iOS og Android. Her kan du helt gratis oprette et stillingsopslag til et job i Danmark og på et kort øjeblik få adgang til flere end 20.000 jobsøgende kandidater.
Læs mere her: Vælg et nytårsforsæt, der styrker dine karrieremuligheder